Se en oversigt over alle e-numre

lk12

Du kan se en oversigt over alle e-numre på vores hjemmeside. Grunden til at vi har lavet denne liste er fordi, det nærmest er umuligt at finde ud af, hvad der er i vores fødevarer. Der skal stå, hvilke e-numre der er i varerne på varedeklarationen, men det hjælper jo ikke meget, hvis man ikke ved, hvad det betyder. Nogle af e-numrene er naturlige stoffer, der selv opstår ude i naturen, imens andre er kemisk fremstillede stoffer. Der er unægteligt stor forskel på, om der er gurkemejefarve eller drivgasser i aftensmaden derhjemme. Selvom begge dele er tilladt, mener vi, at vi som forbrugere skal gøre vores til at foretage et oplyst valg. Alle e-numrene er EU godkendte som tilsætningsstoffer. Det hedder netop et e-nummer, fordi de er den europæiske standard for tilsætningsstoffer. Selvom alle e-numre er EU godkendte er det ikke nødvendigvis dem alle, der er lige sunde for os. Det er også derfor, der er grænseværdier for, hvor meget der må være af hvilke numre i fødevarerne.

Lær at finde rundt i e-numre

Vi mener dog, at det er fornuftigt, hvis forbrugeren selv kan finde rundt i det. – Selvom der er en grænse for, hvor meget der må være af et bestemt skadeligt stof i fødevarer, er det jo ikke det samme som, at vi ikke indtager for meget af det stof. Det kan hænde, hvis vi spiser flere fødevarer med de samme skadelige stoffer, eller vi spiser meget af en bestemt ting, vi er glade for. – Og som vi ikke ved kan være skadelig, hvis vi indtaget mere end en bestemt mængde. Det kan også være, at vi finder ud af, at der er varer, vi synes er lige så gode, der bare ikke har de tilsætningsstoffer, vi gerne vil undgå. Det kan være en farve, et overfladebehandlingsmiddel elleret fortykningsmiddel. I nogle sammenhænge gør de hele forskellen og ikke i andre. Det er i hvert fald værd at forsøge sig frem, hvis man gerne vil undgå bestemte typer af e-numre i sine fødevarer.

Sådan fungerer e-nummer systemet

Vi har lavet en oversigt over alle de forskellige e-numre, og hvad de betyder. Det helt overordnede system er, at e’et står for EU, og at tallet fortæller hvilken kategori, det pågældende tilsætningsstof tilhører. Sådan ser det overordnet set ud:

E200 – E297 Konserveringsmidler.

E300 – E385 Antioxidanter.

E400 – E503 Emulgatorer, stabilisatorer og fortykningsmidler.

E504 – E530 Syrer, baser og salte.

E535 – E585 Antiklumpningsmidler.

E620 – E900 Aromaforstærkere.

E901 – E927 Overfladebehandlingsmidler.

E938 – E949 Emballagegasser og drivgasser.

E950 – E968 Sødestoffer.

E999 – E1520 Diverse stoffer uden for de almindelige kategorier

Det er naturligvis ikke til at huske alle de forskellige enkelte stoffers numre. Det er i hvert fald svært for de fleste og for os. Men det du kan bruge det overordnede system til er at huske, at 100’erne eksempelvis er farvestoffer. Hvis du ved, at du er allergisk over for bestemte farvestoffer er det altså lettere for dig, at navigere udenom, når du ved, hvilken kategori nummeret tilhører. Der er specifikke numre, som det giver god mening at huske, hvis du har fødevareallergier eller af politiske eller religiøse årsager ikke spiser bestemte fødevarer. Det kan du få hjælp til på e-numre.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *