Effektiv markedsføring bliver sværere – se hvordan du når ud til dine kunder

lk12

TV, radio og avisreklamer har alle det til fælles, at de hører fortiden til. Det er en holdning, som deles af utroligt mange marketingseksperter i Danmark og udlandet. Metoderne er dyre, og det er utrolig svært at segmentere forskellige kundeprofiler, hvilket leder til ineffektive reklamer, som rammer mange men ikke nødvendigvis de ”rigtige mennesker”. Læs med her, hvis du vil vide hvilke andre former for markedsføring, der virker i 2016 og de næste par år, hvis udviklingen fortsætter.

Gamle tricks virker til dels stadig

Er du af den gamle skole, når det kommer til markedsføring, så elsker du sikkert noget så traditionelt som visitkort, salgsbrochurer og foldere. Bruger du allerede denne form for branding, skal du endelige ikke skifte taktik. Billige tryksager er nemlig ligeså effektive som en marketingsstrategi i dag, som det var for fem og ti år siden – især hvis man kan finde dem til en god pris og en ordentlig kvalitet.

Tryksager har den fordel, at kunden nemmere kan visualisere dit produkt og din virksomhed. Han/hun har en håndgribelig reminder om din virksomhed, som øger chancerne for at din virksomhed bliver husket, når vedkommende skal bruge, det du laver.

Remarketing kan skabe mersalg

Det lyder fancy, men det er egentlig et begreb, de fleste nok godt kan se logikken i. Hvis en kunde har besøgt din webshop men ikke har købt noget, kan det være rigtig smart at vise vedkommende reklamer i et forsøg på at overtale ham/hende til alligevel at købe det produkt, han/hun kiggede på på din hjwebshop. Remarketing handler nemlig om at placere annoncer, som ses af folk, der allerede har vist interesse for dit produkt men ikke gennemførte selve købet.

Der er flere platforme, der gør det muligt at forsøge sig med remarketing. Både hos Google Adwords og Facebook kan du opsætte dine annoncer, så de rammer folk, der enten har haft produkter i indkøbskurven eller blot har kigget rundt omkring på din hjemmeside. Det giver meget god mening at forsøge sig med remarketing. Det er nemlig alt andet lige nemmere at overtale en person, der allerede har vist interesse for dit produkt end en, der slet ikke ved, hvem du er.

Content marketing hjælper dine kunder

Content marketing betyder på dansk ”indholdsmarkedsføring”. Her forsøger man at markedsføre sig selv og sine produkter ved at tilbyde kvalitetsindhold til potentielle kunder. Der er mange valgmuligheder, når det kommer til hvilket indhold, man bør fokusere på. Et par eksempler kunne være guides, walkthroughs, DIYs, brugsmanualer, blogindlæg eller andet. Disse content marketing muligheder fungerer som en ekstra service til din kunde, der måske har interesse i, hvordan dit produkt er fremstillet eller lignende.

Med content marketing giver du dine kunder lidt ekstra. Sælger du ure, kan du eksempelvis lave nogle blogindlæg, hvor du fortæller om de enkelte mærker eller om moden inden for ure. På denne måde hjælper du dine kunder med at vælge det ur, der passer perfekt til dem. Det skaber salg og tilfredse kunder, hvilket er nøglen til succes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *