|
Ansvarsbevidst dressurrytter søges
Jeg søger en fornuftig og ansvarsbevidst rytter til min dejlige hest Handy Man.
Han er sød og nem i stalden og ligeså når man rider og trækker. Han er meget lærenem og opfører sig vældig pænt. Han har ingen unoder og elsker at blive hygget om. Handy Man blev redet let til som 3 1/2 års og har siden da kun været redet let da han stadig vokser. Han er sensibel og kræver en rolig og sikker rytter, og derfor er det vigtigt at du kun bruger små signaler. Han er en rigtig lille gummibold og rar at være på selvom der kommer et lille glædeshop ;o)
Handy Man er passet 100 % med smed, dyrlæge, tandlæge mm. og alt hans udstyr er ligeså 100 % tilpasset ham.
Jeg søger en rytter der har erfaring med ungheste og som har erfaring med at ride hesten dybt og med ryggen oppe, ligesom let hånd foretrækkes. Da han er trænet fra jorden lige fra starten vil det vil være et plus, hvis du interessere dig for horsemanship træning, men det er ikke et krav.
Jeg forventer at du er til at stole på og en aftale er en aftale, og at du vil behandle Handy Man og hans udstyr, som han/det var din/dit.
På gården hvor han er opstaldet har vi et nyere ridehus og en stor bane og har ikke langt til skoven.
Der vil også være mulighed for at modtage undervisning for egen regning.
Der søges halvpart 2 dage om ugen, der betales tilskud til opstaldning/smed 900 kr pr. måned
Jeg vil foretrække faste dage men er rimelig fleksibel, desuden vil der nok være flere dage og ferier hvor du kan ride hvis du har mulighed for det.
Da man selv står for udmugning på opstaldningsstedet, vil det være din opgave at muge(spåner)og blande lidt foder til Handy Man de dage du har ham.
Ring endelig for mere information hvis du er interesseret.
Mange hilsner Zizi |